Saltvandsbad efter håndoperation

Sårbehandling og bevægelsestræning

På operationsdagen og de følgende dage holdes hånden over hjerteniveau så meget som muligt.

Tag gerne smertestillende (2 Pamol fx) hver. 6 time.

Forbindingen må ikke blive våd – så pak hånden godt ind ved brusebad etc.

Kommer der gennemsivning inden for de første dage, bør forbindingen skiftes. Det kan gøres hos os eller hos din egen læge.

Efter 12-14 dage fjernes trådene, og yderligere forbinding er sjældent nødvendig.

Ved visse operationer skiftes forbindingen helt efter 4-5 dage. Skiftning kan foretages her eller hos egen læge.

Saltvandsbade anvendes herefter ved fastsiddende sårskorper, sårdannelser eller stivhed i fingrene.

Du skal bade hånden i lunt saltvand 1-2 gange dagligt i 15-20 minutter eller efter aftale.

Pr. liter vand bruges 1 strøgen teske almindeligt salt. Hænger forbindingen i inden badene, så lad vandet løsne den – du holder gang i såret, hvis den trækker sårskorpen af.

Sørg for at bevæge de enkelte led på fingrene, medens hånden er varmet op i vandet, brug evt. en grydesvamp at klemme på til at bedre hånd/fingerknytningen.

Forbind evt. selv hånden bagefter, hvis der stadig er sår.

Trådfjernelse efter ca. 12-14 dage enten her eller hos egen læge.

(Dokument godkendt juni 2018)