Fodkirurgi

Fod-ankellidelser

Al behandling og diagnostik er individuel og vurderet ud fra den enkelte patients lidelse og behov. Derfor er nedenstående vejledning kun generel. En mere udtømmende information vi De få i forbindelse med den ambulante forundersøglse.

Se også under vejledninger, hvor en nærmere beskrivelse af forholdene før – under og efter operationen er nærmere beskrevet for en række behandlinger.

Der kan også henvises til hjemmesiden: foddoktor.dk som har en grundig beskrivelse af de fleste almindelige fodlidelser.

Årsager og behandlinger

Hammertå

Krumning i en eller flere af de små tæer, således et mellemled eller yderled er bøjet. Det kan medføre hård hud og sårdannelse enten ovenpå mellemleddet eller ved tåspidsen afhængigt af hvilket led der er deformt/bøjet.

Årsag: arvelig tilbøjelighed og uhensigtsmæssigt fodtøj.

Behandling: Hvis anvendelse af rummeligt fodtøj og evt. forfodsløftende indlæg ikke reducerer problemet tilstrækkeligt kan operation komme på tale. I lettere tilfælde med fleksibel hammertå er det tilstrækkeligt med korrigerende senekirurgi, men i sværere tilfælde med stiv fejlstilling af tåen, er knogleoperation med stivgøring af leddet oftest nødvendigt.

Knyst ved storetåen uden samtidig skævstilling af tåen (Hallux Rigidus)

Er oftest et udtryk for slidgigt i storetåens grundled.

Årsag: Ofte traumer, evt. mange år tilbage, ømheden er ofte lokaliseret ovenpå grundleddet og forhindrer eller giver smertefuld bagoverbøjning af tåen.

Behandling: lettere tilfælde anvendelse af fodtøj med stiv sål evt. ”gængesål”. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt, kan der i enkelte tilfælde foretages operation med en mindre fjernelse af de ømme knyster ved grundleddet. I sværere tilfælde vælges oftest stivgøring af grundleddet eller fjernelse af noget af leddet således at der fremkommer en såkaldt ”dingletå” der reducerer kraften ved afsæt, men er smertefri.

Knyst ved storetåen med samtidig skævstilling af tåen (Hallux Valgus)

Årsag: Ofte en kombination af arvelig tilbøjelighed og uhensigtsmæssigt fodtøj, dels med høje hæle, dels med smal eller spids forfod. Opstår lang overvejende hos kvinder.

Behandling: Bør forbygges tidligt, kan ofte afhjælpes med god plads i fodtøjet, evt. udblokning ved knyst samt hvis der er nedsunken forfod anvendelse af forfodsløftende indlæg. Silikone knystbeskytter kan fordele og lindre ved den ømme knystdannelse.

Operation foretages med forskydning af mellemfodsknoglens ledhoved og fjernelse af den store knystdannelse. Hvis der er udviklet slidgigt i leddet, er mulighederne stivgøringsoperation eller ”dingletå” som anført under Hallux Rigidus (se ovenstående).

Inficeret/nedgroet storetånegl

Starter ofte med ømhed i neglefalsen og kan udvikle sig til stærke smerter, rødme, varme og hævelse (inflammation) til pusdannelse of fortykket ”granulotionsvæv”.

Årsagerne til nedgroet negl er mange og som regel flere ting på samme tid. Nogle mennesker er mere disponeret end andre. Nogle af de hyppigste årsager er følgende: Forkert negleklip, forkert fodtøj, traume, for store neglevolde og overvægt.

Behandling: Hvis det ikke er tilstrækkeligt med korrekt negleklipning og evt. bøjlebehandnling kan det blive nødvendig med operation af neglesiderne for at gøre neglen smallere og dermed symptomfri (kileresektion)

Seneknuder

Er væskefyldte udposninger fra led eller seneskader omkring ankelleddet.

Årsagen er oftest ukendt, men kan være arvelig tilbøjelighed eller følge af traumer eller begyndende slidgigt i leddet.

Behandling: Udtømning indsprøjtning af binyrebarkhormon vil ofte kun have midlertidig virkning. Ved udtalt gener kan operation overvejes. Operation med fjernelse af stilken ind til leddet resulterer dog også i tilbagefald hos 10-20%.